Gadejord og bymænd
Krigshavnen er byens gadekær, og den er en naturligt dannet lille sø. I århundreder har den fungeret som byens branddam og vandingssted for kreaturer. Da grundvandsspejlet tidligere stod højt i området, befandt byens brønd sig i umiddelbar nærhed af dammen.
Arealet omkring dammen kaldtes gadejord. Her blev det store Marked, som Vorbasse altid har været kendt for, afholdt.
Både dammen og gadejorden tilhørte de såkaldte bymænd, d.v.s de bønder, hvis jord grænsede ind til gadejorden. De havde ret til de indtægter, som gadejorden kunne give. Til gengæld skulle de holde gadedammen forsvarligt oprenset, holde de veje, der førte over gadejorden, i orden, sørge for vedligeholdelse af byens brønd og rydde op i byen efter markedet.
Bymandslauget blev i 1922 til VORBASSE GRUNDEJERFORENING.

Byens forskønnelse
Omkring år 1900 vedtog bymændene at bruge en væsentlig del af overskuddet fra gadejorden til forskønnelse af byen. I den forbindelse blev der plantet en del træer ved gadedammen. I 1922 blev mindestenen for E. M. Dalgas, som egnens beboere havde rejst i 1896,flyttet op til gadedammen.
Den havde tidligere stået et andet sted på gadejorden. Der blev plantet buske og blomster og sat hegn op omkring stenen.
Da gadedammen havde mistet sin betydning som vandingssted for kreaturer, blev der i løbet af 1930rne plantet flere træer omkring dammen, der blev sat en stensætning omkring den, og et springvand blev anbragt midt i den. I området omkring dammen blev der anlagt græsplæne og grusgange, og der blev rejst en flagstang. Hele området, som dermed var blevet et lille parkanlæg, blev rammet ind af et hvidmalet stakit med en flot portal som indgang.
I 1979 og 1987 købte VORBASSE GRUNDEJERFORENING et par små jordlodder ind til området. Det gav grundlag for, at parken derefter kunne udvides, bl. a. med en legeplads
til børnene. I tidens løb har parken fået adskillige ansigtsløftninger. Sit nuværende udseende har anlægget fået efter en gennemgribende renovering i 2003. Hele området blev da omkalfatret, de fleste af de gamle træer måtte lade livet, stensætningen omkring dammen blev sat om, hytten og platformen over vandet blev opført. - Planen for renoveringen blev udført af have- og landskabsarkitekt Arne Thomsen, Gredstedbro.

Krigshavn
Allerede i 1924 kunne man se det første krigsskib på en kort visit i havnen. Det var dog først i 1984, at flådebesøget fik en mere varig karakter, først med korvetten LABRI, og i 1990 med en russisk undervandsbåd. Korvetten søsættes hvert år påskelørdag under stor festivitas. Undervandsbåden forsvandt i forbindelse med den store renovering i 2003 for senere at dukke op på Vorbasse Camping.

Professor Labri og Krigshavnen
Hvem, der har fundet på at kalde gadedammen for Vorbasse Krigshavn, fortaber sig i det uvisse. Sandsynligvis er det dog den store gøgler, professor Labri (1863-1935), der har hittet på navnet.
Han besøgte altid Vorbasse i forbindelse med det store marked.
En anden teori går ud på, at navnet stammer fra krigen i 1864. Da var der en rytterfægtning et par kilometer sydøst for Vor-basse. Danske dragoner kæmpede mod tyske husarer. Da det blev meddelt, at fjendtligt rytteri rykkede frem mod Vorbasse, var de danske dragoner samlet ved gadedammen. Derfra galopperede de ud imod fjenderne og slog dem. Siden da skulle gadedammen have heddet Vorbasse Krigshavn. Uanset, om den historie er rigtig eller ej, så er det under alle omstændigheder professor Labri, der har gjort navnet landskendt. Det er derfor fuldt fortjent, at skibet i Krigshavnen bærer hans navn, og ligeledes at VORBASSE GRUNDEJERFORENING i 1975 rejste en skulptur på markedspladsen til minde om den store gøgler.

Af: Kristian Johansen