Ny fodplejer - snart lægeeksamineret - klar i Vorbasse Fodklinik

Lene Chüsler Andersen er i gang med at uddanne sig til lægeeksamineret klinisk fodplejer. Der er eksamen i maj eller i september. Lene håber, hun kan komme til eksamen i maj. Eksamen finder sted i Hjallerup eller i København og består af tre dages seminar og en eksamensdag, hvor censor er dels en læge og dels en fodterapeut. Det har overrasket Lene, hvor høj fagligheden er i undervisningen. Det handler ikke kun om fødderne, der er undervisningsmateriale, som gælder hele kroppen. Undervisningen foregår online og på uddannelsesstedet, Vorbasse Fodklinik, som er godkendt til at have elever. Lene giver udtryk for, at hun lærer en masse i fodklinikken og må gerne selv have klienter, når Mikael er til stede.
Lene fortæller, at hun er glad for at arbejde i Vorbasse Fodklinik. Der er en god atmosfære og der er tid og ro til den enkelte kunde.
Vorbasse Fodklinik er en veldrevet klinik og Charlotte og Mikael er glade for, at klinikken kan fortsætte med at betjene hele den store kundegruppe, de har opbygget. Charlotte kan pga. en kronisk sygdom desværre ikke forkæle vores fødder mere, så hun har kun ganske få timer i klinikken.

vorbasse.dk siger velkommen til Lene og held og lykke med eksamin.

Læs mere om Vorbasse Fodklinik her